Okay guys!

I ved, at computerspil er den fedeste form for underholdning, nogensinde.
Okay, måske ikke helt…
Men så kommer de i hvert fald ind på en tæt andenplads!

Så i dag tænkte jeg, at vi kunne se på de spil, som jeg har spillet ALT for meget det sidste stykke tid.
Er det okay? I hope so! For nu gør jeg det:

Company of Heroes 2

Gerne noget med krig, tak!

All right, her har vi et hurtigt oprids af, hvad Company of Heroes er: Det er såmænd bare et af de mest roste 2. verdenskrigsspil nogensinde. Faktisk er det det bedste spil i den genre, ifølge MetaCritic.
Og det er uden tvivl fortjent! Helt ærligt, det er svært ikke at blive så grebet af historien, at man gerne sidder oppe hele natten, for at gennemføre bare en mission mere!

Jeg kommer uden tvivl til at snakke om det igen en anden dag, for det er faktisk endnu bedre end 2’eren!
Men det er faktisk opfølgeren, Company of Heroes 2, som jeg har gamet til computeren kogte, her den sidste tid.

Du kan sagtens spille 2’eren, uden at have prøvet det første spil. De hænger ikke umiddelbart sammen, ud over, at de selvfølgelig begge foregår under 2. Verdenskrig!

Men hvor CoH1 foregår på Vestfronten, foregår det andet spil i rækken i Østeuropa.

Hvis du ikke har helt styr på din historie, så er du måske ikke klar over, at de absolut mest voldsomme kampe, under hele krigen, ikke udspillede sig i Frankrig. Heller ikke selvom Saving Private Ryan måske får det til at se sådan ud!

Heldigvis er Company of Heroes 2 med til at minde os om, at det ikke kun var briterne, amerikanerne og franske frihedskæmpere der overvandt nazisterne under krigen. Det i sig selv kan være med til, at du måske får et helt andet syn på krigen!

Anyways, spillet foregår som sagt på østfronten under 2. Verdenskrig.
Kampagnens hovedperson, Lev Abramovich Isakovich, er fange i en sovjetisk gulag-lejr. Året er 1952, og han er blevet dømt til døden pga. rapporter han har udgivet som krigsjournalist under krigen.
Men han skal udspørges af en venlig mand fra KGB før dommen bliver eksekveret. Alle missionerne foregår således som flashbacks af minder fra Lev’s tid som krigskorrespondent. Og det var ikke den fedeste tjans, at være krigskorrespondent på østfronten under 2. verdenskrig. Lev’s oplevelser ville gøre selv Rasmus Tantholt nervøs!

Den første mission tager os nemlig ind i kampene i Stalingrad.
Hvis det ikke allerede løber dig en smule koldt ned af ryggen, bare ved navnet ”Stalingrad”, så burde du lave en hurtig googlesøgning. Så finder du hurtigt ud af, at det må have været noget nær helvede på jord, som vores ven Lev Isakovich har været igennem! Nu vil jeg ikke spoile en masse interessante krigshistorier her (dem kan vi snakke om en anden dag, hvis I har lyst!), men lad mig sige det sådan: Du kommer ikke til at kede dig.

Kampagnen kommer rundt på hele østfronten, fra Stalingrad til Poznan, fra Leningrad til Lublin. Og så selvfølgelig også til Berlin!

Alt i alt en meget underholdende kampagne, og når man er en single-player tosse som jeg, så er det fedt, når det altid føles udfordrende og afvekslende.

Company of Heroes 2 har, selvfølgelig, også muliplayer. Strategispil er altid fedest at spille med andre. Men det er ikke nemt at anmelde den del, for det er ikke til at sige, hvad du kan opleve her!

Alt i alt: Company of Heroes 2 har en enormt interessant setting og atmosfære. Kampagnen er medrivende og udfordrende, men desværre ikke helt så god som forgængerens kampagne.
Til gengæld vil Multiplayer kunne underholde dig i dagevis!

Prøv Company of Heroes 2 her